Istandsættelsen påbegyndes

 

Det indledende:
For at se hvor meget der var liv i Kew'en, satte jeg fire batterier i og drejede nøglen. Ledningerne til motoren var pillet fra (og der var heller ikke kul i) så jeg vidste godt at den ikke ville køre. Der kom lys i nogle lamper og så noget virkede da, blinkerne reagerede også men ellers var der ikke så meget der virkede levende.
Jeg kunne hurtigt konstatere at sikringerne skulle tjekkes, ikke fordi de var sprunget, men der var så dårlig kontakt imellem holder og sikring at de ikke lavede forbindelse. (kendt problem, man kan med fordel bygge om til andre sikringer), ved at mingelere lidt med sikringerne kom der også liv i positionslyset og bremselyse og relæet til langt lys klikkede, Kew'en gav endda et trut fra sig når man klikkede på hornet, hvilket gøres på en lille kontakt der sidder i enden af blinkerarmen som er armen fra Opel Kadett model E (dog er hornkontakten lavet fra Kewet's side).

Motoren:

Motoren skulle ud for at jeg kunne arbejde rigtigt på den, jeg har skiftet kul på en motor uden at pille den ud af Kew'en før, og den kan godt lade sig gøre hvis man er lidt fingernem, men denne motor trængte til lidt mere end blot at få skiftet kul.

Den nemmeste måde at få motoren (inkl. kobling) ud er ved at fjerne højre baghjul samt inderskærm og løsne støddæmperen i bunden, så får man lidt plads til at trække motoren ud den vej. Den er tung at arbejde med, men det kan god lade sig gøre også for en mand.

 

Kommutatoren var så medtaget af at kul'ne var kørt for langt i bund at den enten skulle drejes af, eller med lidt held kunne man måske slibe den ned uden at tage den ud af motoren.
Den ene kulholder er så medtaget er den skal skiftes, så der håber jeg at jeg kan finde en reservedel et sted, eller må jeg selv lave en.
Min onkel Leo som bor lige i nærheden og er gammel auto-elektro specialist tilbød at hjælpe mig med motoren så jeg smed den bag i min anden Kew og trillede over til ham.

 

Leo, kunne konstatere at den mest udsatte kulholderen ikke bare var brændt over men den sad også løst, angiveligt fordi den var blevet så varm at den ikke-ledende materiale den er skruet fast i var begyndt at smelte!
Der havde siddet "melderkul" i motoren men de havde altså ikke nået at melde om tid til at skifte kul før det var for sent, generelt skal man ikke sætte sin lid til melderkul, tjek hellere ved selvsyn hvor meget kul der er tilbage, før det er for sent, alternativt kan man jo slibe sine melderkul lidt ned ved montering så de forhåbentligt når at melde at det er tid til at skifte i tide.

I Leos værksted er en meget fin strømforsyning som er variabel i hhv. volt og ampere og er i stand til at give den fornødne power der skal til for at drive motoren, under "video" i venstremenu'en er en video fra da vi fik motoren op at køre, dog kun med nogle midlertidige kul, og stadig med defekt kulholder, men i stedet for "par kul" havde vi sat eet stort kul i holderen der derved ikke lige så nemt kunne falde ud af den defekte holder.

 

Lakken:

Den røde lak var misfarvet som om noget af Kew'en havde stået i sollys og dermed var blevet nærmest orange, jeg tror dog ikke at det kun kan skyldes sollys for på taget lignede det mere at det var noget væske der var løbet ud over bilen og havde misfarvet den.

 

A. Grønbjerg © 2011

www.computerskrot.dk